De 10 bedst film du kan streame gratis på Filmstriben (3. del)

Jeg vil over de næste 10 søndage anmelde 10 film, som efter min mening er pragteksemplarer på, hvad filmmediet kan opnå. De virker, selv den dag idag, til at være lige så skelsættende, som de var i sin tid. De er hverken langsommelige eller forældet, set fra et nutidigt synspunkt. Fælles for alle filmene er at de gør, hvad film gør bedst; de rører os på både på et intellektuelt og et emotionelt niveau. Dette er altså film, som alle skylder sig selv at se, og som, takket været Filmstriben, ligger frit tilgængelig for alle at se, hvor som helst, når som helst.

En sag om liv eller død (1946) – inst. Michael Powell og Emeric Pressburger

En romantisk krigsfilm optaget i slutningen af 2. verdenskrig, “En sag om liv eller død” er en visuelt ekstraordinær film, som efter mere end 70 år viser sig stadig at være ligeså fantastisk som den var, den dag den første gang udkom.

I dag er Michael Powell og Emeric Pressburger bedst kendt som det instruktørpar, der inspirerede Martin Scorsese til at blive filminstruktør, men tilbage i 1946 var de Englands største instruktører. De skrev, producerede og instruerede altid deres film sammen, og kan nærmest ses som Englands svar på Coen-brødrene i dag. Dette resulterede altid i film af rigtig høj kvalitet, som både var kritiske og kommercielle succeser, og En sag om liv eller død er et pragteksemplar på, hvad filmskaberduoen kunne opnår når de var bedst.

Allerede i den første indstilling bliver vi præsenteret for filmens skæve humør. Vi ser et enormt billede af universet, som kameraet langsomt panorerer hen over. ”Dette er universet. Det er stort, ikke?” hører vi en fortæller sige i sand David Attenborough-stil. Langsomt bevæger vi os tættere på England, hvor filmen foregår og pludselig lyder et højt brag; ”Det er nat over Europa. Natten den 2. maj 1945.” hører vi fortælleren sige. Vi kommer nu ind i cockpittet på et britisk bombefly på vej ned i flammer. Her møder vi filmens hovedkarakter Peter (David Niven). Gennem en svag forbindelse får han kontakt til det britiske kontroltårn: ”Opgiv position!” hører vi en kvinde sige fra kontroltårnet. Hendes opfordring bliver mødt ved at Peter begynder at citere en digter fra renæssancen. Dette illustrerer perfekt filmens romantiske verdensopfattelse. Gennem Peters samtale med kvinden i kontroltårnet, June, går det op for os, at Peter har beordret sin besætning til at tage de sidste faldskærme, uden at afsløre at hans egen faldskærm er gået i stykker under missionen. Inden længe opstår der et nært forhold mellem de to, og i sidste øjeblik, inden flyets fatale sammenstød, erklærer Peter at han elsker hende – en følelse der gensidig, ”I love you, June. You’re life, and I’m leaving you”, hvorefter han hopper ud af flyet. 

Hvad der sker efterfølgende, er noget af det mest fabelagtige, man dengang havde set på det hvide lærred. Filmen klipper til hvad, der ligner en uendelig lang række af vinger, hvorefter vi ser en masse soldater, der anskueligvis er døde under krigen. De står alle med hvert deres sæt vinger under armene, hvilket i sig selv er komisk, men det at vingerne ydermere er placeret i en renseripose er simpelthen genialt. Et andet eksempel på filmens subtile humor, ses i den efterfølgende scene i ”receptionen” i himlen, som har en Coca Cola-maskine, og mest af alt ligner venteværelset til borgerservice. Samtidig bliver denne meget nøgterne skildring af himlen hele tiden sidestillet med en fuldstændig fantastisk skildring, som når vi ser undersiden af himlen, som består af et utal af huller, der tillader dem at se ned på os.

I himlen finder vi ud af, at der er blevet begået en fejl, og at Peter burde være blevet dræbt efter faldet, men da man i himlen havde glemt at skrive Peters navn i det officielle dødsregister, kan Peter ikke dø. Derfor sender himlen en repræsentant ned til jorden for at overtale ham til at komme med tilbage. I mellemtiden er Peter blevet skyllet op på land, hvor han møder June, og der går ikke længe inden de forelsker sig i hinanden. Så da udsendingen fra himlen endelig tager kontakt til Peter, forlanger han appel, hvilket resulterer i, at han nu har tre dage til at forbedrede en retssag om sit liv, hvor han har mulighed for at vælge en hvilken som helst forsvarer blandt alle døde personer.

Som størstedelen af Powell & Pressburgers andre film er En sag om liv eller død optaget i Technicolor (farve), men hvad de gør anderledes her, at de kombinerer brugen af Technicolor med sort/hvid ligesom i Troldmanden fra Oz, men i modsætning til Oz så er jorden optaget i farve og himlen i sort/hvid. Hvilket i filmens kontekst giver mening, da Peter længes efter at blive på jorden.

I sin anmeldelse af filmen, fremhæver en kendt amerikansk filmkritiker, hvordan de fleste film i dag er forblændet af special effects, men for det meste bliver de blot brugt til at skabe noget, vi allerede let kunne forestille os: flystyrt, eksplosioner, kolossale krige. Special effectsene i En sag om liv eller død viser os et univers, der aldrig har eksisteret, før denne film blev lavet, og hvad production designer Alfred Junge formår at gøre, er fuldstændig storslået og uden sammenligning dengang såvel som i dag.

Trailer: