CPH:PIX Guide

Fem film du skal se på CPH:PIX byder på benhård kvinderap, Affleck som spøgelse og den foragtede ’Kuso’ med blodpenisser og afføring i lange baner

 

På torsdag sparkes dettes års CPH:PIX i gang og programmet er som altid smækfyldt med godter. Men at finde hoved og hale i, hvad man skal og ikke skal se, kan være noget af et projekt. Derfor er der her samlet fem af de visninger, som jeg personligt, har ventet på og absolut ikke må misse, når de bliver vist i de Københavnske biografer over de næste to uger. Vi vil løbende dække festivalen, så stay tuned!  

 

’Patti Cake$’

Den er blevet kaldt for den bedste hiphopfilm siden ’8 Mile’, og som en del af den generation hvor Eminem-portrættet hittede, er ’Patti Cake$’ en selvfølge at se. Den fejede benene væk på både Cannes og Sundances publikum, og nu kan den endelig ses i Danmark.

 

Patricia Dombrowski, aka Killa P, aka Patti Cake$, er en benhård, overvægtig, hvid, kvindelig rapper, der forsøger at bryde igennem i et brutalt undergrundsmiljø i New Jersey. Hendes mandlige haters sviner hende til, lige indtil hun smækker dem på plads i en street battle fyldt med rim, guldkæder, champagne og overdådige pelse.  

Find billetter HER

 

’A ghost story’

Casey Affleck, der velfortjent vandt en Oscar for sin præstation i ’Manchester by the sea’, kan opleves med lagen over hovedet i den poetiske film ’A Ghost Story’. David Lowerys anmelderroste indie-drama, ramte Sundance med et brag.

Den unge mand, C (Affleck) dør i et trafikuheld, og da hans kæreste, M (Rooney Mara), har identificeret ham på lighuset og forlader den lagenoverdækket kærlighed, rejser C sig under det hvide klæde og følger med. Med sørgmodige øjehuller følger spøgelset (inspireret af ingen ringere end No face fra ’Chihiro og Heksene’) sin kæreste gennem sorg og ulykke, uden mulighed for at kunne trøste eller støtte. Det er en følsom og rå film, der rejser spørgsmål om kærlighed, sorg og eksistentielle kriser.

 Find billetter HER

 

’Kuso’

’Kuso’ er uden tvivl en af de mest kontroversielle film på festivalens program. Men lad dig ikke skræmme af de internationale anmelderes rædsel og masseudvandringer fra filmens Sundance-visning. For selvom rapperen Flying Lotus’ første spillefilm er blevet udskældt for sine grænseoverskridende scener, er det en af de film, der vil blive talt om igen og igen.

Det er noget med, at man i et post-apokalyptisk USA både kan forvente en kvinde, der som en cigaret, ryger et foster, en erigeret penis der bliver stukket til blods, en pygmæ der efter at have fundet en vaginal åbning i en skov, smører den med sin egen afføring, for at få den til at vokse og en hel del andre weird og kvalmende scenarier.

Med en fuldstændig vanvittigt cast, både på skuespil- og lydsiden, er der ikke andet end at sige: god fornøjelse.

Find billetter HER

 

’Beach rats’

Det er kun Eliza Hittmans anden spillefilm, men roserne flyver om ørene på instruktørens coming-of-age film, ’Beach Rats’. Frankie er ung, ambitionsløs og hænger ud med sine lige så identitetsusikre venner i Brooklyns gader. Han bærer rundt på en toptrænet krop, men har intet mål med den.

Lige indtil han starter en skjult nattetilværelse, hvor han mødes til sex med ældre mænd på Coney Island. I et miljø hvor homofobien lever i bedste velgående, forsøger han at dække sin hemmelighed med et halvhjertet forhold til en pige, men hemmeligheder kan aldrig forblive i det skjulte, og han må hive sine ofre med sig, for at beskytte sig selv.

 

Find billetter HER

 

’Good time’

Hvis du også forelskede dig i Safdie-brødrenes kolde og realistiske ’Heaven knows what’, må du ikke gå glip af en af de hel store hits på årets festival, ’Good times’. Det går galoperende hurtigt i New Yorks mørke natteliv kun oplyst at 80’er-neon i røde og pink nuancer.

Gæsterne på årets Cannes faldt i svime over Robert Pattinsons præstation som en hurtigløbende bankrøver, der forsøger at få sin demente bror (Benny Safdie) ud af fængslet. Det er

Find billetter HER

 

Andre godter på programmet:

’Ana, Mon Amour’, ’Bitch’, ’Brigsby Bear’, ’Closeness’, ’Danmark’, ’Fantasten’, ’Have a nice day’, ’How to talk to girls at parties’, ’Menashe’, ’Mutafukaz’, ’Sexy Durga’, ’The Florida project’, ’Vinterbrødre’