CPH:PIX – Patti Cake$

Den fyldige, kvindelige heltinde har indtaget hiphopfilmens verden

CPH:PIX byder på et hav af film, der ikke alle får et biografliv efter festivalen. Det er en skam, for programmet er spækfyldt med godter, så du skal skynde dig at få dem set i de to uger, festivalen spænder sig over.

 

’Patti Cake$’ fik stående bifald, efter sin visning på Sundance, og er klart en film, mange har ventet på. For ikke nok med, at det er en af de bedste skildringer af musikverdenens hårde hierarki siden ’8 Mile’, er hovedpersonen en atypisk men forfriskende rapkarakter. Det er den 25-årige Danielle Macdonald, der spiller den overvægtige, hvide rapper Patricia Dombrowski, a.k.a. Killa P, a.k.a. Patti Cake$, der forsøger at bryde ud af New Jerseys belastede miljø med en drøm om at bryde igennem som rapper.

Hun bor med sin mor (Bridget Everett), den tidligere 80’er-stjerne med højt hår, der nu er træt af livet, med eyeliner under øjnene og kun synger karaoke på kvarterets sørgelige bodega. Ud over moren, bor hendes mormor i den lille lejlighed. En kæderygende stædig dame, med dårlig hofte, der er den eneste der i familien tror på Pattis talent. Patti arbejder røven ud af bukserne for at tjene til familien, samtidig med, at hun streetbattler mod byens hårde drenge med hendes hyperaktive kammerat Jheri (Siddhart Dhananjay).

Jheri tror fast på, at Patti har talent til at rappe sig ud af sin miserabel tilværelse. Det eneste de mangler, er en kick ass producer, så da de støder ind i den svært melankolske anarkist Bastard (Mamoudou Athie), der med en fuck-dig-attitude, piercinger i læberne, zoombieøje og aggressive syrerock, får Patti og Jheri til at shanghaje ham til at lave beats til Pattis rim.

Drømmene styrer den unge kvinde, der hver nat bevæger sig tæt på sit store rapidol O-Z (Sahr Ngaujah), der i syregrønne omgivelser er den eneste, for Patti selv, der kan blåstemple hendes talent. Men selv han, der er en stereotyp drømme-ødelæggende rapkarakter, kan ikke få Pattis selvtillid til at falde længe. For på trods af dårlig økonomi, mobning og et kærlighedsliv der er svært at udforske, har hun en selvtillid mange kan misunde. Hver gang hun ser sig i  spejlet gentager hun, at hendes liv er fucking awesome, og hun rejser sig hver gang et nyt nederlag slår hende; om det er byens dårlige drenge der kalder hende Dumbo, hendes mors tvivl på hendes talent eller idolet, der kalder den hvide pige tilbage til hvor hun hører til (som efter hans mening, absolut ikke er i hiphopverdenen).

Det er den amerikanske instruktør Geremy Jaspers spillefilmsdebut, men han har før haft både filmmediet og musikken inde på huden. Med et cv der tæller musikvideoer for Selena Gomez og Florence and the Machine, samt to kortfilm, har han endelig fået sit gennembrud. Og det er velfortjent, for ’Patti Cake$’ er et skønt og forfriskende portræt af en heltinde, filmverdenen har haft brug for. For i en verden hvor sangere er åletynde, airbrushed og perfekte, og hvor heltinder har timeglastaljer, havfruehår og ingen tegn på hår under armene (som ’Wonder Woman’s knap så feministiske portræt af en feministisk heltinde) skiller Patti sig ud. Ligeglad med hvordan hendes hår sidder, brager hun gennem verden med hoved båret højt over den overvægtige krop.  

’Patti Cake$’ er heldigvis en af de få film, der får lov at køre i landets biografer. Men hvis du ikke kan vente til november, kan du fange den i Cinemateket den 3. oktober klokken 16.45.

Køb billetter HER