CPH:PIX – ’Qeda’

Byd et oversvømmet København og Danmarks mest ambitiøse film velkommen

 

CPH:PIX har de seneste to uger budt på et hav af film. Alice Magazine har dækket en brøkdel af det overflødighedshorn programmet har budt på, og her kommer den sidste tekst fra Danmarks spillefilmsfestival for i år.

 

Hvis du tænker på, hvornår du sidst har set en dansk film, der ikke har handlet om bander, stoffer, utroskab eller alle tre ting blandet sammen, og som faktisk har fungeret, kan du sikkert sidde og tænke i et godt stykke tid. Men fortvivl ej længere, for ’Qeda’ er landet.

Jeg tvivler ikke et sekund, når jeg siger, at dette er den bedste og mest ambitiøse danske film, jeg nogen sinde har set. Max Kestner har taget den skandinaviske noir, mikset den med en god portion sci-fi, postapokalyptisk drama og forbandet god teknik og ud af det, er resultatet hans første spillefilm.

 

’Qeda’ forgår i 2095 i et livsløst og oversvømmet København. Efter en omfattende miljøkrise er alt ferskvand er udtørret, lande blevet til ørken og de få levedygtige steder der er tilbage druknet i saltvand. Rent vand er en luksus, som er blevet mere værd en penge, og på det sorte marked, betales der i drikkevand for nye sneakers og små udskæringer af dyr fra en fjern tid, mens byens børn dør på stribe af saltforgiftning.

Vi møder efterretningschefen Fang Rung (Carsten Bjørnlund), der ud over, at vil gøre alt for sin syge datter, også vil gøre alt for at redde verden. Så meget, at han går med i et ulovligt program (dog udstedet af regeringen), hvor hans krop klones, men beholder samme tanke – han bliver altså en Qeda. Ud af dette kommer Gordon Thomas, der sendes tilbage i tiden til 2017, for at redde et forskningsprojekt, der dengang gik tabt, men som kunne have reddet fremtiden. Men som i alle gode dramaer, går planen selvfølgelig ikke som agtet og da Fang mister kontakten til Gordon, må han selv hoppe tilbage til det grønne 2017 og finde ham.

 

Med et internationalt cast, som blandt andet består af ’Game of Thrones’s Joseph Mawle, bliver vi budt ind i en fremtid, hvor nationalitet ingen betydning har, og hvor alle taler med hinanden på forskellige sprog – om det så er kinesisk, dansk eller russisk. De fleste replikker kommer fra Fang, der i indre monologer taler til sin datter, mens han beskriver duften af appelsiner, regnen mod sit ansigt og hunde – alt sammen noget, som 2095 ikke har set i mange, mange år. Det er en dragende fortælling, som uden de vilde actionbrag formår at give følelsen af, at du lige har sat dig i biografsædet, da rulleteksterne popper op.

Teknikken er ikke til at sætte en finger på. Vesterbrogade fyldt med vand, et totaludtørret Kongens Have og to karaktere i body-double er nogle af årsagerne til, at Kestner kan klappe sig selv på skulderen med stolthed, og vide, at han lige har begået dansk filmhistorie.  

 

’Qeda’ er heldigvis en af de få film, der får lov at køre i landets biografer, og får landsdækkende premiere den 16. november.