DA PENGENE FORSVANDT

 

 

Værd at vide, hvis du planlægger en tur til Indien

Jeg vågner med et mindre hedeslag, jeg skubber instinktivt det hvide lagen væk fra kroppen og tager en dyb indånding. Et øjeblik er jeg i tvivl om, hvor jeg er, men husker hurtigt at det kun kan beskrives med et ord. Paradis.

 

Jeg har i år besluttet mig for at tilbringe jul og nytår i Goa, Indien. Jeg har altid været fascineret af dette land med over 1,2 milliarder mennesker. Et land der er er kendt for sine fantastiske feriedestinationer, unikke blanding af kultur og et samsurium af religioner der lever i relativ fred og fordragelighed.

 

Det er ikke første gang jeg sætter mine kridhvide fødder på Indisk jord. Tilbage i den forgangne gymnasietid var undertegnede og Marcus, der i dag er chefredaktør her på Alice Magazine, også i Goa. Men i år er der brister i glansbilledet af det paradis vi oplevede første gang.

 

For når man nævner konnotationer til dette kæmpe land, må man også nævne en lav levestandard, udbredt fattigdom i ekstrem og korruption. I den forbindelse har Indien igangsat en gigantisk politisk reformation med det formål at bekæmpe korruptionen. Som et land der praler af at have den laveste grad af korruption i verden, kan vi danskere vel kun bifalde dette initiativ, men når man selv befinder sig i regionen Goa mistænker man regeringen for at ofre Goas største indtægtskilde – nemlig turismen – for bekæmpelsen af korruption.

 

Den indiske avis ”The Times of India”, som jeg læser over min morgenkaffe med udsigt over bugten, er fyldt med artikler om den nye politiske bølge der har fået stor opbakning i den senere tid, dens ærbødige mål og i særdeleshed de problemer den forårsager.

For mange af de lokale betyder det at deres nyligt tjente penge og alt hvad de måtte have liggende af kontanter nu er værdiløse

For kampen mod korruption her i ferieparadiset, og i resten af Indien, er foreneligt med bekæmpelsen af kontanter. Ligesom vi kender det fra historier om dansk skattesvindel, er det nemmere at snyde med kontanter end med bankkort, hvor man jo kan spore hver en krone.

De store sedler, nemlig 500 og 1000 rupee sedlerne, der svarer til henholdsvis cirka 50 og 100 danske kroner, er gjort værdiløse. Dette sker i sammenhæng med en lancering af nye sedler, med det formål at opgøre hvor mange penge som de lokale firmaer ligger inde med i kontanter.

Deres 2000 rupee sedler er der for nyligt kommet en ny variant af, så den forbliver gyldig.

 

For mange af de lokale betyder det at deres nyligt tjente penge og alt hvad de måtte have liggende af kontanter nu er værdiløse. Mennesker med en udemærket indtjening i forhold til standarden, kunne ikke købe noget og alle butikker løb hurtigt tør for byttepenge, da de kun havde de store 2000 rupee sedler (ca. 200 danske kroner). Dette affødte naturligvis stor panik over hele Indien.

 

Regeringen giver befolkningen mulighed for at veksle deres værdiløse sedler til de nye frem til d. 31 december 2016. Der er dog et stort ’men’, for når en person eller et firma vil veksle sine værdiløse kontanter til nye sedler, skal der kunne dokumenteres for hvordan de er tjent.

Hvis pengene er tjent ulovligt eller man ikke har betalt skat af indtjeningen, tager regeringen 50% skat af beløbet der veksles, og sætter 25% af beløbet ind på en låst rentefri konto, der først låses op om 4 år.

 

På denne måde vil regeringen gøre op med de store mængder penge som de handlende ligger inde med, der ikke er betalt skat af. Dog rammer tiltagene en enorm del af befolkningen, der i forvejen lever under ekstremt trange kår, da det Indiske skattesystem i forvejen fungerer langt fra perfekt.

Derudover har regeringen indført en regel om, at hver person kun kan veksle én gang, hvis beløbet er over 5000 rupee grundet det store pres på bankerne.

 

Her på stranden i Goa mærkes problemerne ved de politiske tiltag også. De handlende på strandene har længe nægtet at overgå til betalingskort, sikkert for at kunne nyde godt af en mere valgfri indbetaling af skat, men nu har flere af butikkerne, hotellerne og restauranterne set sig nødsaget til at indføre kontantløs betaling.

 

Derudover har den nye anti-korruptions bølge i Indisk politik fået indført et loft over, hvor meget man kan hæve i deres hæveautomater. Loftet på 2000 rupee er til for at tvinge turisterne til at betale så meget med kreditkort som overhovedet muligt, da disse penge jo er nemmere at spore for regeringen. Men da vi som danskere betaler omkring 30 kroner i gebyrer til vores bank i Danmark og dertil et varierende gebyr til banken der ejer hæveautomaten, koster det i omegnen af 50 kroner at hæve ca. 200 kroner. Det virker som lidt af et `first world problem´, men hvis man overvejer, hvor mange gange man hæver 200 kroner på en ferie, bliver beløbet af gebyre rimelig overvældende.

 

Dette har resulteret i en lavkonjunktur i antallet af turister. Faldet er på 10-25%. Det lyder ikke af meget, men her betyder det tomme restauranter ved spisetid og de lokale aviser varsler nedslag i prisen på hotelværelser, blot for at fylde sengene.

 

Korruptionen i denne strand stat begrænser sig dog ikke til de handlende. For nylig har denne politiske bølge fremsat et forslag om, at de lokale politimænd skal bære transportable maskiner til kortbetaling, da der også hos politiet er et utal af sager om korruption med kontanter.

 

Efter at have snakket med en gruppe englændere, der tilbringer hver eneste sommer i netop Goa, fandt vi ud af, hvordan man kommer rundt om denne udfordring for de rejsende.

 

Det kan gøres på følgende to måder.

Efter aftale med chefen på det sted man bor, er det i nogle tilfælde muligt at klare problemet med en simpel bankoverførsel. Gebyret på at overføre penge fra netbank er nemlig blot et par kroner, afhængigt af hvilken bankaftale man har. Derved kan man overføre et relativt stort beløb til ejeren, og derigennem betale for værelser og alt hvad man spiser, drikker osv. Tilmed kan man få udleveret kontanter til brug andetsteds så man undgår at spilde tid og gebyrer ved hæveautomaterne.

Dette kræver dog oftest at man opbygger en relation til indehaveren af det sted man bor.

Alternativet er at hæve en stor mængde kontanter hjemmefra, helst dollars eller euro, som man kan veksle til rupee i lufthavnen eller ved en lokal vekselbod. Dette medfører selvfølgelig chancen for at miste et stort beløb ved tyveri. Vær også opmærksomme på kursen, da den kan variere meget fra sted til sted. Ofte kan de ansatte, på det hotel man bor på, hjælpe med at veksle til ordentlige kurser.

 

Hvis du sidder og planlægger et smut væk fra vinterkulden til netop Indien, eller kommer forbi som en del af en længere Asien rejse, har denne artikel ikke til formål at afskrække dig fra dette. Det er blot vigtigt at inkorporere dette ind i planlægningen, så man ikke, som jeg selv, bliver panisk og overrasket. For solens varme, den lette brise og lyden af bølgerne der slår ind på stranden kan bestemt kun .anbefales

 

Grafik af Lasse Jacobsen Skytt