De 10 bedst film du kan streame gratis på Filmstriben (4. del)

Jeg vil over de næste 10 søndage anmelde 10 film, som efter min mening er pragteksemplarer på, hvad filmmediet kan opnå. De virker, selv den dag i dag, til at være ligeså skelsættende som de var i sin tid, de er hverken langsommelige eller forældet, set fra et nutidigt synspunkt. Fælles for alle filmene er, at de gør, hvad film gør bedst; de rør os på både et intellektuelt og et emotionelt niveau. Dette er altså film, som alle skylder sig selv at se, og som, takket været Filmstriben, ligger frit tilgængelig for alle at se, hvor som helst, når som helst.

Annie Hall (aka Mig og Annie) (1977) inst. Woody Allen

 

Woody Allens mesterværk Annie Hall er ikke bare et højdepunkt i instruktørens karriere samt en af de sjoveste film i historien, men også en af de mest sofistikerede og intelligente film der nogensinde har vundet Oscarprisen for bedste film.

I 1977 havde Woody Allen allerede lavet film i mere end et årti, men det var først ved udgivelsen af Annie Hall, at Allen for alvor blev det fænomen, han er kendt som den dag i dag. Før havde han udelukkende beskæftigede sig med skæve komediefilm, hvis eneste formål blot var at underholde og høste så mange grin som muligt, hvilket også er en kvalitet i sig selv. Men at Allen havde besluttet sig for at udvikle sig som instruktør og skuespiller og prøve nye kræfter med mere seriøse film, gjorde sig faktisk allerede gældende i filmens præproduktion. Til at optage filmen havde han nemlig hyret kameramanden bag Godfather-filmene, Gordon Willis, hvilket var en klar tilkendegivelse fra Woody Allens side om, hvilken retning hans karriere var på vej hen. Dette er også en af grundene til, at Annie Hall er en af de mest visuelt spektakulære komediefilm i 70’erne. Med Willis kameraarbejde og Allens knivskarpe replikker, revolutionerede de en visuel komik, som ikke var set før, og som stadig i dag sjældent bliver overgået.

Filmens plot er i og for sig underordnede og på samme tid helt centralt for filmens succes. Allerkortest fortalt handler filmen om stand-up komikeren Alvy Singer, spillet af Woody Allen selv, som i starten af sin karriere i en lang årrække også selv optrådte med stand-up. For et år siden slog Alvy op med Annie (Hall), og nu prøver han på at forstå hvorfor. Dette resulterer i en fragmenteret fortælling, der springer i tid mellem Alvys barndom, hans tid sammen med Annie og tiden efterfølgende.

 

En af filmens utallige sjove scener, udspiller sig som størstedelen af filmen i det centrale New York City. I et forsøg på at finde frem til, hvordan man vedligeholder et godt parforhold, udspørger den neurotiske Alvy en række passerende mennesker:

Alvy: You-you look like a really happy couple. Uh, uh … are you?

Ung kvinde: Yeah.

Alvy: Yeah!  So … so h-h-how do you account for it?

Ung kvinde: Uh, I’m very shallow and empty and I have no ideas and nothing interesting to say.

Ung mand: And I’m exactly the same way.

 

Filmens begyndelse er ligeså karakteristisk som nogen anden begyndelse i 70’ernes Hollywood. Woody Allen/Alvy Singer står foran en gul baggrund og taler til kameraet, og henvender sig dermed direkte til publikum. ”There’s an old joke,” siger han, og straks er filmens tone slået an. At Allen bryder den fjerde væg i 1977 var ikke banebrydende, men måden han gør det på, og den komiske effekt det har, er fuldstændig uden lige.

Annie Hall may or may not be Woody Allen’s ‘greatest’, but it’s the gold standard in modern comedy.

 

I dag er Annie Hall enstemmigt anerkendt som en af de sjoveste amerikanske film nogensinde. Samtidig er det en film, der i ’77 vidnede om at den moderne komediefilm sagtens kunne være emotionelt kompleks og sjov på samme tid.

Helt centralt for filmen er selvfølgelig Alvy og Annies første møde med hinanden, som både er sødt og sjovt:

Alvy: You want a lift?
Annie: Oh, why? Uh, you got a car?
Alvy: No, I was going to take a cab.
Annie: Oh, no. I have a car.
Alvy: You have a car? I don’t understand. If you have a car, so then why did you say, ‘Do you have a car?’ like you wanted a lift?
Annie: I don’t, I don’t, geez, I don’t know. I wasn’t. …I got this VW out there. (Til sig selv) ‘What a jerk, yeah. Would you like a lift?’
Alvy: Sure. Which way you goin’?
Annie: Me? Oh, downtown.
Alvy: Down … I’m going uptown.
Annie: Oh well, you know I’m going uptown too.
Alvy: You just said you were going downtown.
Annie: Yeah, well, but I could …

Når man ser Annie Hall i 2018, er der mange aspekter af filmen, der virker forældet, og nogle af jokesene havde måske mere pondus dengang end de har i dag, men på den anden side er filmens kerne og dens budskab om det moderne parforhold stadig ligeså universel som i 1977. Derudover er filmen selvfølgelig også vanvittig morsom, og størstedelen af Woodys monologer, one-liners og legendariske dialoger er lige så sjove, som de altid har været, og det vil de fortsætte med at være de næste mange år, og det er det, der gør Annie Hall til den tidløse komedie, den er den dag i dag.