DEBATINDLÆG: KÆRE LARS

Kære Lars Løkke, det er uhøfligt at spise det største stykke kage selv!

Elever på uddannelser landet over demonstrerer mod de SU besparelser, regeringen lægger op til. De danske studerende skal ifølge 2025-planen i fremtiden låne en del af deres SU, som man gør det i Sverige og Norge. Derudover skal der spares 3,3 milliarder kroner på de danske uddannelsesinstitutioner.

For bare to generationer siden var det helt almindeligt at gå ud af skolen i 9. klasse, få sig et arbejde og gifte sig med sin ungdomskæreste. Sådan var det i hvert fald for mine bedsteforældre. Deres hårde arbejde og vilje til at skabe et mere lige samfund, er jeg dem dybt taknemmelig for. Det var dengang i 60’erne, at arbejdet ifølge min morfar hang på træerne, og de fik hus og have i forstaden. Det kunne betale sig at arbejde, og de kunne have valgt at rage til sig. I stedet lagde de fundamentet for velfærdssamfundet.

Du, kære Lars, blev født dengang 60’erne og din opvækst blev markant anderledes end dine forældres. Da du var færdig med skolen, gik du i gymnasiet. Da du var færdig med gymnasiet, læste du på universitetet. Ligesom mine forældre, fik du det alt sammen forærende af et velfærdssystem betalt af den tidligere generation. Du har høstet frugten af det gavmilde system og fået dine drømme opfyldt. Nu mener du helt alvorligt, at det pludselig ikke kan betale sig at arbejde. Hvis mine bedsteforældre havde ment det samme, dengang i 60’erne, var du måske ikke blevet din families første akademiker.  

Jeg har hørt, at der skal gå to generationer, før der kan starte en ny krig. På det tidspunkt er der nemlig ingen tilbage til at huske krigens skræk og rædsler. Det virker som om, Lars Løkke har glemt hvor privilegeret et samfund, vi har skabt. Det han fremlægger i 2025-planen, kan muligvis blive begyndelsen på en masseødelæggelse af vores fantastiske uddannelsesforhold, sociale sikkerhedsnet og vores omsorg for ældre og børn.

Vi har et system der giver lige muligheder til alle. Det skal vi være stolte af og sætte pris på. For nogen er SU en livsvigtig støtte, og for andre et behageligt tilskud. Det lyder fint med parolen om, at der skal være mere kage at skære af. Javel, men det er uretfærdigt at tage det største stykke selv, for så at efterlade krummerne til børnene.