DU BEHØVER IKKE AT STUDERE

Korrektur: Ida Nyland Jensen

 

Du har helt sikkert følt presset før. Uddannelse. Den der ting, vi alle sammen føler vi skal, for ellers bliver vi ikke glade og succesfulde. Det er der nogen voksne der har bestemt. Men sådan behøver det ikke være.

 

Da jeg var ved at afslutte folkeskolen, var der kun ét valg – Der var kun én rigtig ting at gøre, og det hed gymnasiet. Jeg havde ingen andre overvejelser eller alternativer. Jeg blev aldrig præsenteret for muligheder i form af produktionsskole, højskole, efterskole eller endnu værre… et arbejde. Jeg tænkte ikke tanken selv på noget tidspunkt – og det er jeg ked af, jeg ikke gjorde i dag.

 

Mere eller mindre fra start til sludt hadede jeg at gå i gymnasiet. De få timer, der sagde mig noget, kunne på ingen måde bære læsset for de hundredvis af timer,  jeg havde, som sagde mig lige præcis ingenting. Jeg gik på medie-journalistisk linje, men skulle alligevel bruge 8 timer om ugen på at have fysik B. Det pissede mig af –  jeg følte jeg spildte min tid, jeg følte mig dum, og jeg kunne ikke se noget positivt i det.

Jeg har til dels været selvforskyldt i min negative  tilgang til gymnasiet – men i dag, fire år efter jeg fik hue på, kan jeg se, at jeg skulle have lyttet mere til mig selv. Jeg skulle være droppet ud, fokuseret mere på at skrive, mere på at være kreativ, mere på at arbejde – så havde jeg brugt tiden mere fornuftigt. I stedet pinte jeg mig selv i 3 år, indtil jeg i sommeren 2013 med et middelmådigt gennemsnit kunne få studenterhue på, med ordene ”går den, så går den, går den ikke – så går den nok alligevel” stående under skyggen.

 

Da jeg var færdig med gymnasiet, havde jeg ingen intentioner om at begynde at læse videre. Overhovedet ingen. Siden folkeskolen havde jeg siddet og sukket ud af vinduet, længtes efter arbejde, hverdag og et liv hvor jeg følte mig til nytte hver dag.

Jeg tog en tur ud at sejle med forsvaret i 9 måneder, og da jeg kom hjem, tog jeg et arbejde. Den ene dag tog den anden, og nu sidder jeg altså her, 22 år – og uden en uddannelse. Dog med 3 års ledelseserfaring, to styks vellykkede online magasiner, et speedbådscertifikat, nogle ECTS-point (hvad kan jeg med dem?) fra Copenhagen Business Academy, et barista-certifikat og en stilling som junior tekstforfatter på et reklamebureau. ALLIGEVEL skal jeg til alle sociale sammenhænge med ’rigtige’ voksne høre spørgsmålene: ”Hvad læser du så?” og ”Hvornår vil du ind og læse?”. Jeg er trip-trap-træt af det. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår det, det er bare fordi, jeg er pisse træt af at skulle forsvare det at vælge en uddannelse fra, men arbejde og erfaring til.

 

Det her handler derfor om de andre muligheder, der er for dig. For det er der. Du behøver ikke læse en lang videregående uddannelse, hvis du ikke vil. Også selvom alle de voksne siger det, er det eneste rigtige at gøre. For at det hele ikke skal handle om mig, har jeg også inddraget min tidligere kollega og senere chef, Sarah Maria Thomsen.

 

Sarah Maria Thomsen, 24 år

District Manager, Espresso House (tidligere Baresso)

Jeg mødte Sarah i mit tidligere arbejde som butikschef hos Baresso. Senere blev hun min chef – og det var jeg rigtig glad for. Sarah er ikke kun en god kollega, hun er også en fantastisk leder. Hun forstår mennesker, og det gør hun ikke,  fordi hun har læst om dem i en bog – det gør hun, fordi hun har arbejdet med dem siden hun var 15 år. Det har resulteret i en stilling, som mange over 30 år stadig drømmer om.

 

Som 15 årig startede Sarah som Aspirant hos Baresso Coffee. Et helt almindeligt ungarbejder-job med afrydning, opvask og betjening af gæster. Men som tiden gik og Sarah blev både ældre og dygtigere, blev stillingen skiftet ud med barista, chefbarista, butikschef og senere district manager. 9 år.

 

Jeg har stillet Sarah de spørgsmål, jeg selv hader at at blive konfronteret med.

 

Omkring det her tidspunkt hvert år, hvor mange søger ind på uddannelse, kan jeg godt få et lille stik i maven. Har du det også sådan?

 

Nej. Ikke mere i hvert fald. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, så havde jeg det også sådan. Da jeg gik ud af gymnasiet, og alle begyndte at tale om, hvad de nu skulle læse, kunne jeg også godt mærke, at der skulle ske noget, men jeg var ikke klar til at læse – for jeg vidste ikke, hvad jeg i så fald skulle læse.

 

Hvordan føltes det at blive chef i så tidlig en alder?

 

Da jeg fyldte 20 sagde min chef: ”Sarah – jeg vil gerne have, at du skal være butikschef. Du har en uge til at tænke over det.”

Først tænkte jeg ”Shit”. Men så tænkte jeg også, at det var et valg, jeg skulle tage – forstået på den måde, at hvis jeg sagde ja, så ville jeg være mere bundet… eller mere dedikeret. Det skulle være der, jeg lagde min energi.

Jeg kan godt lide at tage tingene, som de kommer, og tage de muligheder, som dukker op. Så allerede da hun spurgte, vidste jeg godt, at jeg ville sige ja. Jeg er nok et meget spontant menneske. Men jeg følte mig klar, og jeg vidste, at det var en opgave, jeg sagtens kunne løse.

(…)

Man kan jo altid bare kaste sig ud i det, og hvis det ikke går, så kan man jo også altid finde en løsning. Det tænker jeg altid.

 

Havde du på det tidspunkt noget stress omkring at komme ind at læse?

 

Jeg har aldrig haft stress omkring at skulle ind at læse. Lidt måske her i København. To år efter jeg blev butikschef i Århus, så flyttede jeg til København. Jeg har boet i Århus hele mit liv og ikke bare lidt uden for Århus – midt inde i Århus, så jeg trængte virkelig til, at der skulle ske noget nyt. Jeg har ikke noget familie eller noget i København, så det var alene for forandringens skyld.

 

Da tiden kom til ansøgning, var jeg meget i tvivl. Det var egentlig ikke et brændende ønske for mig, men det skulle jeg bare. Jeg ville bare søge det, og så kunne jeg jo prøve det. Hvis ikke jeg kunne lide det, så kunne jeg jo altid bare stoppe.

Efter jeg havde søgt, blev jeg så tilbudt igennem mit arbejde at blive projektleder på en åbning af en ny kaffebar. Jeg skulle selv organisere det hele og stå for alt, hvad der var omkring ansættelser, bestillinger og optræningen af en ny butikschef. Og det lød jo meget spændende. Så det endte jeg faktisk med at gøre. Så udskød jeg uddannelsen et år.

 

Efter jeg havde åbent den nye kaffebar, var jeg rundt og være butikschef på flere forskellige kaffebarer, indtil jeg igen skulle stå for åbningen af en helt ny. Det synes jeg var rigtig nice. Men så kom tidspunktet igen, hvor alle skulle søge studie. Min vennekreds i København er ikke så stor igen, og lige pludselig skulle alle mine venner til at søge ind på et studie. Dem man har været vant til at omgås med, de forsvinder. De skal jo studere, og så tænker man – ”skulle jeg gå i gang også?”. Jeg følte også, der skulle ske noget nyt, for på det tidspunkt havde jeg været butikschef nogle år. Alt bliver jo kedeligt i længden, hvis man laver det samme hele tiden.

 

Mens jeg står der, og alle er ved at søge studie, og jeg er selv meget i tvivl, så bliver jeg tilbudt at blive district manager. Som district manager er du ansvarlig for flere kaffebarer i det område, man er i. Ledelse af ledere. Det handler om mennesker – og det er jo det, jeg godt kan lide. Jeg søgte ind,  men  tog jobbet som district manager. Når jeg tænker tilbage i dag, så er jeg rigtig glad for, at det var sådan det endte. Jeg tror, jeg har for meget krudt i røven til at kunne sidde stille, og jeg var aldrig blevet glad for at være sygeplejerske.

 

Ville du ønske, du var sådan en, der gerne ville læse?

 

Men jeg tror heller ikke, jeg ville kunne starte studie nu. Jeg er blevet vant til, gennem så mange år, at der sker noget nyt hele tiden. Jeg arbejder med drift, så jeg skal være omstillingsparat. Der sker hele tiden noget nyt hver dag, så du skal hele tiden kunne omstille min hjerne. Det giver mig energi at skulle omstille mig, tænke nyt og løse nye problemer hver dag. Det kan man bare ikke på samme måde, når man sidder ned til en forelæsning.

 

Hvad tænker du med fremtiden – skal du læse på et tidspunkt?

 

Det kan godt være, jeg skal deltids-studere på et tidspunkt. Det er bare ikke noget, jeg har lyst til lige nu.

Men lige nu er jeg glad i det, jeg er i. Og jeg udvikler mig i det. Det gør jeg dag til dag, hver dag. Men jeg tror helt sikkert på at dygtiggøre mig i én specifik ting. Men at studere, det er ikke nu. Jeg synes coaching er spændende, så jeg kunne måske godt finde at tage et kursus i det ved siden af.

 

Tror du, der er mange, som føler sig presset til at skulle læse, selvom det måske ikke er det, de ønsker?

 

Ja for fanden. Det ved jeg. Jeg har jo flere eksempler på det – jeg har flere venner og veninder, der har følt sig presset til det, og jeg har jo også selv følt det. Jeg har selv tænkt – ”okay, er det min tid nu?” uden at jeg har følt lysten til at gøre det. Altså, hvorfor vælge noget bare for at vælge noget?

 

Om det er pres? For nogen, tror jeg, det er pres hjemmefra, pres fra vennegruppen, og folk bliver jo presset fra højre og venstre. Jeg synes, man skal trække vejret, tælle til ti og lige mærke efter – er det egentlig det, jeg vil? Eller hvad vil jeg gerne? Jeg kan godt forstå, at man bare springer ud noget for at prøve det, og det har jeg også kæmpe stor respekt for, men jeg synes ikke, man skal kaste sig ud i at læse, bare fordi det er sådan alle andre gør.

 

Budskabet fra både Sarah og jeg er: gør hvad du har lyst til. Så er livet lidt mere behageligt at leve.  Hvis du gør, hvad du har lyst til,  bliver du glad som menneske, og så skal resten nok komme af sig selv. Det lyder banalt – men hvis det er din indstilling til dit professionelle liv, så er det sådan, det kommer til at gå.

 

Så kære alle jer, der ikke læser og har det dårligt med det. Lad vær’ med at have dårlig samvittighed. Det er helt okay. Der er rigtig mange mennesker derude, som sætter erfaring over ECTS point. Og du skal nok bumle ind i dem. Ting har det med at ske, som det er meningen det skal ske.

 

Glædelig onsdag.