FESTER OG GÆSTER… MÅSKE

 

Da jeg gik i folkeskole, delte man printede invitationer ud. Med stor begejstring og håb om at alle i klassen ville komme til ens fødselsdagsfest. Nederst i invitationen stod der ”SU. XX”. En dato, hvor man senest skulle vide, hvorvidt man ønskede at deltage i festen. Som regel ville alle jo gerne komme, og man dækkede op, bagte boller og varmede kakao til det antal der havde meddelt deres ankomst.

Men så skete der lige pludselig et eller andet…

 

Jeg kan godt være meget hurtig til at give Facebook skylden for rigtig meget dårligdom i denne moderne verden. Det er måske ikke altid fair. MEN – med Facebook kom også en ny måde at invitere til fester, og en ny måde at være gæst på.

Jeg har af flere omgange overvejet at slette min Facebook profil, men den er hver gang faldet ud til Facebook’s fordel – af den simple grund, at jeg er bange for at misse invitationer til diverse sociale begivenheder. Dette gælder både private og offentlige begivenheder, som jeg lystigt følger med i på Facebook. Som om der er nogen der tænker: ”Jeg skal lige huske at fortælle Smalle om denne begivenhed, da hun jo ikke er på Facebook”. Nej vel? Jeg er fanget i Facebooks spind af fødselsdage, foredrag og kunstudstillinger.

 

Det er mindre end en uge siden at det blev 2017. I den forbindelse havde jeg i vores vennekreds taget teten, og inviteret til nytårsfest. Middag, champagne, musik og dans – hele molevitten. Mine gæster skulle ikke tænke på noget som helst andet, end at fortælle om de havde tænkt sig at dukke op. Alligevel var det ikke helt nemt.

Dette indlæg handler ikke om at hænge mine kære venner ud. Det var en dejlig fest; søde og høflige gæster, som passede godt på min lejlighed.

Det er jo ikke fordi det her er noget nyt under solen, men pludselig kom jeg til at tænke på præmissen. Hvad er der lige sket?

 

Når man bliver inviteret til noget på Facebook, er der fire muligheder for at svare. Ja, nej, måske, interesseret. Hvad fanden er det for noget? Tænk hvis du, dengang i folkeskolen, ringede op til Caroline og sagde – ”Hej Caroline. Tak for invitationen, jeg kommer måske.” Måske? Måske betyder lige meget ja, og lige meget nej. Det betyder: ”Jeg kommer, hvis jeg gider. Eller hvis ikke der dukker noget andet op, som jeg hellere vil.” Jeg skal slet ikke gå i gang med min mening om valgmuligheden ”interesseret”. Jeg kan sagtens se pointen, og den passer perfekt til den tid vi lever i; mulighed for at svare, uden at svare. Vi skal være klar til at rykke ud, rykke rundt og lave om i vores planer.

Jeg ved godt at det er utopi at forvente en Emma Gad agtig opførsel fra sine 22 årige venner, men helt ærligt – hvad skete der med høfligheden? Er det virkelig kun mig der synes at et svar må være noget vi kan forvente af hinanden? Jeg måtte skrive op til 3 beskeder, over 14 dage, for at få svar fra alle, til min invitation. Jeg skulle planlægge siddepladser i en lille lejlighed, indkøb af mad og drikke – og nå ja, så er det jo bare meget rart at vide, hvor mange mennesker man kan forvente i sit private hjem. Jeg synes ikke det er for meget at forlange.

 

Op til aftenen, fik jeg et par beskeder fra forskellige bekendte og venner til venner, der spurgte om de måtte deltage i festen. Alle fik et ja, det måtte de da gerne. Da aftenen oprinde, dukkede kun halvdelen af de “nytilkommende” op. Hvordan skal jeg tolke det? Var det bare for at have en back-up plan? Hvis nu den anden fest de skulle til, ikke var som de havde forventet. Skete der noget uventet i løbet af aftenen, som jeg ikke fik besked om? Eller hvad var det lige det var, som gjorde at det var okay, bare ikke at dukke op? Uden at sige noget.

 

Hvad er det her? Det er ikke en lang klagesang over min egen omgangskreds’ høflighed. Måske det er et spinkelt håb, om at du, kære læser, tænker en ekstra gang, næste gang du bliver inviteret til fest. Du kender det jo sikkert godt selv. Det er rart at få svar, og det er rart at vide hvor mange der har tænkt sig at dukke op til din fest.

 

Rigtig godt nytår, god fest og JA, jeg vil rigtig gerne komme og spise middag hjemme hos dig. Måske.