Forelsket i et knust hjerte 4. del

Endelig ansigt til ansigt

Jeg havde min lørdagsvagt, og skyndte mig blive færdig, så jeg kunne nå et lift via. GoMore. Jeg kørte på endorfiner hele dagen og blev overraskende færdig lang før tid. Jeg var stille på køreturen. Chaufføren spurgte, om alt var vel. Jeg forklarede, at der var den her fantastiske kvinde, som på sin vis havde taget mig med storm. Vi sludrede lidt frem og tilbage, og han endte med at give mig lidt ro.

Jeg var blevet klippet få dage forinden, da jeg endnu engang ville stå skarpt, når jeg skulle møde hende for første gang.

Jeg ankom til Jylland, og var nødsaget til at sætte mig ned på en bar. Det skyldtes, at min kammerat havde glemt, at han havde lovet lejligheden ud til sin kæreste, som fik veninder på besøg. Jeg bestilte en øl, og fik lov til at smide min telefon i opladeren. Jeg stod nu uden sted at tage hen, medmindre jeg knaldede mig til en overnatning. Hun ville gerne tilbyde sin sofa, hvis den ikke havde fået imprægnering. Jeg var ligeglad med, om den så var blevet spraymalet få sekunder forinden. Jeg var bare nået til, at det var enten eller. Hvis jeg tog hjem, så ville jeg aldrig komme igen. Hun sendte mig adresse og koden til døren efterfølgende.  

Jeg gik fra byen op til hende. Det var en god gåtur, som gav tankerne frit spil. Jeg var nervøs som fanden. Hvad mon hun tænkte om mig, når vi så hinanden?

Jeg så hendes lejlighed an, og kunne godt lugte imprægneringen i samme øjeblik som jeg kom ind. Hun havde altså forsøgt at spare mig for hovedpine og snotnæse. Det så ud som om, at hun hyggede sig til Horror Night, for hun sendte mig en masse billeder. Jeg endte med at blive træt, så spurgte om det var okay, at jeg lagde mig til at sove.

Jeg blev vækket af, at de kom hjem omkring klokken 1. Jeg kunne se, at hun havde forsøgt at komme i kontakt på sms. Hun var glad, da hun åbnede døren ind til mig, og spurgte om jeg sov. Vores første kram var godt nok akavet, da hun bukkede sig ned for at kramme mig på sofaen, men det var rart at både se, høre og mærke hendes nærvær.

Glæden i hendes stemme var stor og vi fik øjenkontakt. Jeg var helt betaget af hendes nøddebrune øjne og det varme smil.

Hendes veninde Charlotte virkede fantastisk for hende. Charlotte medbragte et godt humør, og jeg nåede faktisk aldrig at se hende hænge med trynen. Jeg syntes at det var hyggeligt selskab.

Maria ønskede, at jeg kom ind og så film med dem. Jeg tøvede i første omgang, da jeg var ekstremt træt. Jeg gav mig dog, da de begyndte at køre gruppepres. Under filmen bliver hun småtræt. Jeg kan huske, at jeg følte den ro, som havde været væk siden overfaldet, begyndte at komme frem i mig igen. Jeg kunne ikke sætte ord på det.

Dagen derpå vågnede jeg på sofaen med en mærkelig hovedpine. Imprægneringen havde gjort mig småskæv i løbet af natten. Jeg tog mit overtøj på, vraltede jeg ned i Fakta for at handle ind til lidt morgenmad. Jeg undlod at vække dem, da de havde været sent oppe.

Jeg talte i telefon med en veninde på vejen, som jeg delte glæden med. Jeg havde det faktisk godt. Jeg fik handlet ind, og lavede efterfølgende brunch.

Det var en helt særlig dag. Jeg kunne mærke euforien i luften. Brøndby spillede ude mod FCK, og vi havde ikke vundet i 13 år. Jeg havde ikke misset et derby i hundrede år. Alene tanken om en sejr fik mig til at stå og trippe, mens jeg stod foran kødgryderne.

Jeg serverede dem et mindre festmåltid, hvorefter jeg begyndte at tage opvasken. De talte lidt frem og tilbage om, at de blev enige om at tage ud og kigge på inventar i Ilva.

Jeg tog mig selv flere gange i at falde i staver, når hun kiggede beundringsfuldt på diverse lamper. Hun gjorde mig godt gammeldags blød i knæene. Jeg havde ikke lyst til at presse på, for det er generelt ikke den person, som jeg er. Jeg nød det i stedet.

Charlotte blev sat af derhjemme, og turen gik videre ud i Bilka, hvor vi handlede ind til aftensmad. Jeg havde ikke været derude siden jeg sagde op. Det var mærkeligt. Hun havde formået at få mig til at lave mad, selvom vi havde aftalt, at taberen af fodboldkampen skulle stå for den tjans. Det gjorde jeg glædeligt, så hun kunne have fokus på de 1000 ting, som hun havde travlt med at nå i lejligheden. Hun havde lavet en liste, mens hun forsøgte at nå alle punkterne på samme tid. Jeg bad hende slappe lidt af, og tage en ting af gangen, så hun ikke ville snuble. Jeg overtog, da sofaen skulle samles. Hun virkede opgivende, men havde små gløder i øjnene. Jeg forsøgte at give hende et kram, men det blev hurtigt lidt mærkeligt. Jeg følte mig små-påtrængende af en eller anden grund.

Jeg bemærkede hurtigt, at hun krøb sig lidt sammen, når man havde nærkontakt. Jeg spurgte endnu engang, om hun var sikker på, at hun ikke var blevet kørt over psykisk af sin eks. For det virkede ekstremt. Hun benægtede, og sagde det hele handlede om, at hun ikke var klar til at åbne sig for nogen. At hun skulle være selvstændig.

Jeg gik tilbage til kogepladerne, hvor jeg havde kastet to store ribeyes på panden. Det var altid en fryd for både ører og øjne, når bøffer rammer en varm pande. Jeg tilsatte en halv pakke smør, salt, peber, og hvidløg. Aromaen var himmelsk. Jeg serverede flødekartofler til samt hendes foretrukne sovs.

Da vi havde fået lidt aftensmad, var hun endnu ikke færdig med de mange ting. Jeg hjalp til, så godt jeg kunne. Ud af det blå slyngede hun en kommentar, som kom meget bag på mig. ”Vi skal lige ud til min mor”. Nå! Kursen blev sat, vi skulle besøge hendes mor. Jeg var fra første møde ikke i tvivl om, hvor hun havde sit varme hjerte og sin charme fra. Jeg var lidt nervøs. Alle mænd har været i den situation, hvor man skal møde en særlig kvindes mor første gang. Det gik faktisk okay, og vi fik snakket lidt omkring vores erhverv hver især, da begge omhandlede fødevarer. Vi fik pakket det meste af hendes værelse ned, så hun kunne komme ordenligt på plads i lejligheden.    

Hun fik lov til at vælge film. Jeg drillede hende med, at jeg nok skulle tage sofaen, hvis det var et problem, da jeg lå i hendes side af sengen. Jeg tog derfor en dyne, og bevægede mig ind mod stuen med et smil på læben. Hun stoppede mig i døren, og smilede op til begge ører. Hun sagde, at jeg sagtens kunne ligge mig ind i sengen igen. Under filmen ville jeg forsigtigt løsne lidt op for hende, da hun virkede enormt anspændt. Jeg nussede, som hun flere gange havde bedt mig om på sms og i telefonen. Hun havde svært ved det, mens det virkede som om, at hun forsøgte at acceptere det. En lille del af hende nød det faktisk. Vi endte med at ”flette” fingre, forstået at hun havde de stiveste fingre, jeg nogensinde havde forsøgt holde i hånden. Hun var endnu ikke tryg, og jeg bebrejdede hende ikke. Jeg var trods alt den første mand, hun skulle sove sammen med efter, at hun var blevet single.

”Jeg ville sende dig en buket med beskeden om, at alting nok skal gå. Forvente en lille besked om, at du har modtaget dem, og at du vil tænke på mig, når du skulle sove. Du ville gå i seng som du plejede, uden den nærmeste fornemmelse om, hvad der ventede dig. Jeg ville låse mig selv ind, og bevæge mig langsomt imod soveværelset. Du har ikke hørt mig. Jeg beundrer dig fra dørens åbning, og hører dine dybe vejrtrækninger. Jeg går hen til sengen, bukker mig og trækker din huds duft helt ned i lungerne. Jeg lægger min hånd forsigtigt om din hals, du vågner med et set. Jeg beroliger dig ved at fortælle, at du ikke må være bange, og at jeg har savnet dig. Klemmer en tand hårdere omkring din hals, mens mine læber rammer dine. Du gisper efter vejret, og kan ikke holde dit smil tilbage. Blandingen af frygt og glæde afspejler dine øjne, mens du langsomt begynder at hive efter vejret. Jeg tysser på dig, og giver dig et let slag henover ballen. Din krop er mit lærred, mens min kærlighed til dig vil pensle vores sex. Kysser dig langt og lidenskabeligt, mens mit greb løsner sig, og jeg kører dit hår bag øret….”

Jeg vågnede brat, og kiggede mig omkring, og indså at det blot var en drøm.