Forelsket i et knust hjerte 2. del

Denne artikel er del af en serie, læs 1. del her.

Turen til Jylland

Pulterkammerets Aktivister havde snart formandsvalg og i den anledning havde jeg stablet et møde op for medlemmerne i Jylland. Jeg havde valgt byen som hun boede i, da det skulle være en forfærdeligt dårlig undskyldning for at kunne møde hende ved samme lejlighed. Hvis jeg skulle være bundærlig, så havde jeg udtænkt at se hende, og samtidigt have dårlig undskyldning for at møde mine medlemmer. Jeg ønskede ikke presse på, så jeg tillod mig at alliere mig med en kammerat, så jeg var sikret et sted at sove. Det fantastiske ved hende var, at snakken ikke gik på sex, men på livet. Det gav mig mod på mere. Det virkede specielt – og rigtigt.

Jeg havde brugt min ugentlige fridag på at blive klippet og trimmet, så jeg kunne stå skarpt til vores første møde.

Hun havde sent fri om torsdagen og ville ringe, når hun var færdig. Hun skulle op til en kammerat, hvilket var fint nok med mig, da jeg selv havde lidt travlt med at pakke. Hun meldte så, at hun ikke kunne nå at ringe, da det ville blive for sent. Hun kaldte mig skat i sine beskeder. Jeg havde ingen ide om, hvad pokker der gik af hende i det øjeblik. Jeg skrev godnat, og vågnede op til at hun havde sendt mig en kærlig meddelelse på snapchat kl. 4.

Hun havde ikke sovet. Det gjorde mig møg urolig. Jeg forsøgte at holde hovedet koldt på arbejdet til trods for, at vi altid har travlt om fredagen. Det viste sig, at hun havde besøgt en ven, som hun endte med at feste med hele natten. Det ødelagde min dag, for nu kunne jeg lige forestille mig, at hun ville melde afbud. Det var også her, at jeg mærkede den første jalousi. Hun kom nemlig aldrig ind på, hvem denne ven var. Det kunne i og for sig have været ekskæresten. Jeg måtte bevare fatningen, og tilbød at aflyse, hvis hun ikke følte, at hun var frisk nok til at se mig an. Førstehåndsindtryk er jo vigtigt for mange.

Jeg havde en dårlig mavefornemmelse. Jeg lå på sofaen og gloede over på min taske indtil den var fem minutter i afgang. Jeg spurgte min farfar om han ville kaste mig af på stationen. Han hoppede ud i bilen, og satte kursen mod stationen. Jeg købte mig to Guld Tuborg til togturen. En for den lange arbejdsdag, og en for nervøsiteten for at møde hende for første gang.

Jeg fandt et remix af Jasmine Thompsons ”Adore you” til toget – hørte den hele vejen. Jeg kunne virkelig mærke sommerfuglene. Det var forfærdeligt. Jeg havde røget de første 30 smøger den dag, og forsøgte at dulme alle tænkelige nerver.

 

“Jasmine Thompson – Adore you”

Come to me and I shall give you peace
Come to me lay down your head
Touch the rain and feel the summer breeze
Say the things we’ve never said
I will keep you from the world outside
I will never let you go
I will be the thing you dream about
Come to me and you will know

I adored you
Before I laid my eyes I laid my eyes on you
L’amour toujours
I just can’t take my eyes can’t take my eyes off you

Follow me to where the rivers meet
Tell me I belong to you
Feel the grass crumble beneath your feet
Set me free and let me loose
Take my heart for it is yours to keep
Shackle my spirit to you
You are mine and mine eternally
Come to me you always knew

I adored you
Before I laid my eyes I laid my eyes on you
L’amour toujours
I just can’t take my eyes can’t take my eyes off you

 


 

Jeg skrev minutterne før, at jeg ankom til destinationen. Hun havde fået et par timers søvn efter arbejde. Af mærkelige årsager, så stod jeg og kiggede til siderne, da jeg ankom på stationen. Mavefornemmelsen var der stadig, og hun svarede pludseligt ikke længere. Jeg begyndte derfor at gå op imod min kammerat. Regnen stod ned i stænger, og det var tæt på at fjerne det sidste mod på livet i det øjeblik. – Det var først da min kammerat ikke viste sig at være hjemme, at det slukkede helt for mig. En anden ven ringede dog, og tilbød en øl. Jeg tog derop, og vi endte i byen. Jeg modtog først en besked, da klokken havde rundet de 2-3 stykker. Jeg havde en ide om, at hun var i byen, hvilket også var årsagen til, at jeg havde ja-hatten på overfor drengene. Det var hun ikke.

Jeg endte med at være hjemme fra byen klokken 6, slukøret. Jeg kunne have endt op med en veninde, men mine tanker var på Maria. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Så takkede pænt nej.

Jeg lå på sofaen hele lørdagen. Hun havde ikke tid til at se mig, da hun stadig var træt. Jeg syntes at situationen var pisseærgerlig, da jeg var rejst hele vejen for hendes skyld. Jeg ville dog ikke lade den slags prelle af, for det var småting. Det virkede mærkeligt, for hun blev småked, da jeg drillede med, at jeg var taget hjem. Hun mente, at jeg testede hendes grænser. Det var dog kun i god mening for at se, om hun rent faktisk ønskede at se mig.

Jeg blev vækket med et brag om søndagen; der stod en af drengene fra Brøndby, og ville have mig op. Han åbnede en øl, og satte den foran mig. Jeg håbede på, at hun ville skrive inden de tog afsted, så jeg kunne vælge hendes selskab for en dag. Ingen besked. Jeg smed et billede på snapchat fra Haderslev, hvilket fik hende til at reagere. Endelig!

Det var først, da jeg stod på Brøndby Stadion, at jeg fik en besked om, at hun skulle ud og kigge på møbler, og i den anledning gerne ville stikke hovederne sammen. Jeg måtte skuffe hende. Det var indtil da den grimmeste følelse, jeg havde haft overfor hende. Jeg havde gjort det til en mission at få hende til at smile en gang dagligt – minimum! Det havde holdt fra dag 1.

Brøndby vandt, og jeg var alligevel småtrist, da jeg sad i bilen på vej hjem. Jeg skulle hjem og fortælle min bror, hvordan det var gået, og han vidste, hvor meget jeg havde glædet mig. Han var glad på mine vegne, da han vidste, hvad det betød for mig. Hun ringede, da jeg ankom til Slagelse. Jeg forklarede, at jeg havde haft en lorteweekend, fordi jeg faktisk havde gjort alt med henblik på, at glæde hende. – For ikke at glemme, at der måtte være noget specielt over hende, da jeg ville ha’ droppet enhver anden kvinde, hvis de havde brændt mig af på samme måde. Hun blev trist over den melding, men jeg garanterede hende, at det var et kompliment, og at hun skulle føle sig særlig.

Jeg nåede kun ind af døren, da jeg kom hjem, inden at mine øjne begyndte rende i vand. Jeg følte, at jeg ikke var god nok. Det var en mavepuster. Jeg mærkede, at forholdet jeg afsluttede for 2.5 år siden, stadig havde sat sit præg på mig, når det kommer til situationer som denne. Det var møg ærgerligt, men hvad pokker. Hvis man ønsker at vinde, må man kæmpe.

Dagen efter sendte jeg hende blomster. Hun var sekunder fra at have afsløret mig allerede inden, men jeg formåede at tale mig fra den. Jeg var edderspændt på jobbet, og ventede faktisk bare på, at blomsterne ville nå frem. Jeg tog en kort pause for at tjekke min telefon. – og der!   

Jeg ville gøre alt for, at hun skulle føle sig særlig.

Hele formålet med blomsterne var at hun skulle føle at hun var noget specielt for mig. For at sige at jeg satte pris på hende. Hun gav mig en indre ro, hun fik mig til at smile og hun var til tider tilstrækkelig til at få et lille grin ud af mig. Til blomsterne havde jeg vedlagt et kort, hvori der stod ”Kun glædestårer fremadrettet, kh”

Jeg havde den bedste dag nogensinde, selvom weekenden havde været noget møg. For mig var det en fornøjelse at være skyld i, at hun smilte.  

Hun sendte mig efterfølgende en sangtekst, hvori manden synger:

”I like me better when I’m with you”.

Jeg spurgte, om der var en lille hentydning bag den. Hun svarede, det ville hun lade mig tænke over.

Jeg skulle tatoveres dagen efter, da jeg havde lavet et arrangement for Pulterkammerets Aktivister i København. Motivet var en grædende kvinde i et hjerte. Jeg havde flere gange sagt til hende, at det kun var glædestårer fremover. I den anledning valgte jeg at få skrevet ”19” over tatoveringen: S er det 19. bogstav i alfabetet, da hun udfordrede mig til at skrive hendes efternavn, der starter med S. Jeg kan i bakspejlet godt se, at det var en helvedes tanke, som jeg fik. Jeg ville bare slå fast, at jeg ikke var som andre, men derimod spontan og fuld af overraskelser.

Alene tanken om, at et kvinde på kun to uger kunne få mig til at gøre så skøre ting var både sjov og skræmmende på samme tid. Den kunne i øvrigt også betyde ”A” og ”I” for ”all in”, da jeg havde en fortid som ludoman. Jeg forklarede hende dog, at den altid kunne reddes. I dag ser jeg tatoveringen som en kærlighed, der endte i fiasko. Vil dog altid smile, når jeg ser på den, da det, trods kaos, havde lært mig en masse.

Jeg kunne mærke, at der var et ”tillidsproblem” hos hende. Misforstå mig ikke. Hun kunne være spontan, men trække sig i sidste øjeblik. Jeg havde på fornemmelsen, at hun var bange for at blive glad for mig, da hun netop var den tryghedssøgende type. Jeg var selv bange, for jeg havde jo været i hendes sted. Hun var allerede i stand til at ramme hele mit følelsesregister. Jeg vidste allerede der, at det var farligt – og at der var skeletter i skabet, som hun ikke havde afklaret. Jeg ville dog ikke give op. Jeg havde allerede bundet mig psykisk, og hun var allerede klar over, at når jeg falder, så falder jeg hårdt. Jeg elsker ikke halvt, det er jeg ikke i stand til.

Jeg forsøgte gentagne gange at få hende til at indse, at man ikke kan være venner med alle. Det kunne være en ven, en ekskæreste eller i mit tilfælde min egen mor. Selvom man vil alle mennesker godt, så vil gode hjerter altid ende med at blive taget for givet. Det var bare svært at indse for hende, og jeg forstod hende godt Selv i dag har jeg svært ved at se, hvad pokker jeg gjorde forkert i mit tidligere forhold, selvom jeg reelt set gjorde alt i hele verden for den kvinde, som jeg var sammen med før.

“På dette tidspunkt fik hun mig rent faktisk til at glemme at samfundet, og min egen situation var noget møg.”

Hun var til noget mindfullness, og fortalte senere på dagen, at hun havde slettet billeder fra sit tidligere forhold. Jeg var stolt af hende, men ikke for at slette gamle minder. Det var fordi hun var tættere på at blive en stærk og selvstændig kvinde, som ikke var fanget i fortiden.

Hun havde gentagne gange oplevet, at personer havde forsøgt at hacke hendes konti på forskellige sociale medier. Hun blev næsten helt panisk, da hun begyndte at kime mig ned. Jeg trådte straks frem, og satte lidt venner fra foreningen på opgaven i håbet om, at det kunne stoppe. Jeg bad hende i samme anledning om, at skifte koder. Hun var ikke meget for det, men overgav sig, da jeg følte hun stolede på mig, når jeg sagde det var bedst for hendes sikkerhed.

Jeg må sinde, at det har været den følelsesmæssigt sværeste måned for mig i mange år. Mest fordi det har været tvetydigt over hele linjen. Jeg har ikke rigtigt følt mig sikker på, hvilket ben jeg skulle støtte på.

Dagene gik og vi kom tættere på hinanden; jeg elskede at høre om hendes dage og sørgede for at rose hende. Hun roste mig ligeså. Hun motiverede mig til at kvitte smøgerne, og til at få gang i foreningen igen. Vi havde som nævnt tidligere et formandsvalg rundt om hjørnet, og alting var et massivt kaos. Hun formåede at give mig ro i en kaotisk hverdag. Det ville jeg aldrig være foruden. Jeg var også samtidigt smidt ud ”hjemmefra”, hvilket gjorde, at jeg skulle ud og finde noget nyt hurtigt. – Når det endelig skulle ramle, så skulle det da være på en og samme gang.

Hun virkede som om at hendes humør havde fået et enormt løft. Hun mente også selv, at man skulle gøre de ting, som gjorde én glad. Det formåede hun. Jeg elskede især at modtage selfies fra hende, da jeg syntes hun var det flotteste, jeg nogensinde havde lagt øjnene på. Kunne lige forestille mig at vågne op til det skønne ansigt hver morgen. Det ville på daværende tidspunkt være svaret på alle mine bekymringer. Det eneste problem var netop bare, at vi boede så forfærdeligt langt fra hinanden. Det fik hende til at overveje besøge mig i Slagelse, da hun ikke havde weekendplaner. Det var bare ikke muligt da min svigerinde ikke ønskede ”fremmede” gæster. Så vi måtte nøjes med et opkald. Jeg husker særligt, at hun fniste genert, når jeg sluttede opkaldene med ”Vi snakkes, smukke”. Hun blev altid hevet ud af den. Det var en af livets små glæder.  

 

På dette tidspunkt fik hun mig rent faktisk til at glemme at samfundet, og min egen situation var noget møg. Jeg gik i seng hver aften, mens jeg glædede mig til at høre fra hende igen dagen efter. – Kunne det her nogensinde gå galt?

 

Følg med næste søndag, når vi udgiver 3. del af serien “Forelsket i et knust hjerte” – “Helvedesugen”.

 

Navne og lokationer er blevet ændret for at beskytte omtaltes identitet.