Forelsket i et knust hjerte 3. del

Helvedesugen

I starten af ugen havde jeg aftalt med min mester, at jeg skulle tage hans weekendvagt, så jeg kunne få en valgfri fridag. Den fridag ville jeg anbringe i starten af november, så jeg kunne hjælpe hende med at flytte i lejlighed. Bevares, at bytte en lørdag for en mandag ville måske anses som et idiotisk træk, men det var sådan, at det blev. Jeg gik derefter ind på kontoret til ham, hvor jeg nervøst spurgte, om jeg kunne tage tre fridage i den samme ønskede uge, hvis jeg kunne skylde timerne i overarbejde til jul. Således kunne jeg undgå, at blive trukket i løn, da jeg ikke har betalt ferie. Alt sammen var for hendes skyld. Hun blev også glad. Hun var først enormt utryg, da jeg havde drillet med, at det var ferie uden løn. Vi glædede os begge, og jeg kunne mærke på hende, at hun allerede var i gang med planerne for, hvad der skulle gøres i lejligheden.

Flirten var gensidig. Der var faktisk stadig ikke tale om sex, udover når der blev joket om, at hun skulle bo i en kælder. Det var aldrig detaljeret, det var aldrig dybere. Jeg var glad for, at fokus lå anerledes, da jeg ikke bare ønskede, at det skulle være sådan. Hun havde det på samme måde, påstod hun.

Vi nærmede os fredagen. Jeg skulle sove på sofaen, da min nevø lå syg. Hun var ude og få lidt breezers med sin veninde, og jeg var på nippet til at falde i søvn. Så modtog jeg en besked fra hende. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at den ikke gjorde mig glad. Jeg ville gå så langt som at kalde det euforisk. Jeg havde aldrig følt mig så værdsat som i det øjeblik. Det er også en besked, som jeg kigger tilbage på, når jeg forsøger forstå, hvordan man pludselig kan fremstå så ligeglad. Jeg havde den mest fantastiske fredag i hele min tid som slagter.

 

Senere samme dag fik jeg endnu en besked, som jeg dagen i dag bruger til at prøve forstå, hvordan det hele kunne gå så skævt. Den gav anledning til at sende dig en ny buket. Jeg syntes nemlig, at en ny lejlighed ville være god for ”frisk start”, derfor ville en frisk buket blomster måske give hende endnu en dejlig mandag.  Selvom jeg kun havde 700kr tilbage til resten af måneden, så var det i det øjeblik den allerbedste ide at gøre. – tænkte jeg ufortrødent.

Jeg elskede at give hende grunde til at smile, for det glædede mig ligeså meget at se det pryde hendes læber. Hun sendte mig flere beskeder i træk. Jeg følte, at hun udviste stor interesse. Det fik mig til at tænke på, om hun var i stand til at fuldføre en sætning uden at knække den som på beskederne. Det efterlod mig et bredt smil på læberne hver gang.

Jeg forstod aldrig, hvorfor hendes selvtillid og selvværd var så lavt. Alarmklokkerne ringede flere gange, særligt når hun fortalte om sit tidligere forhold. Jeg forsøgte derfor så godt jeg kunne, at få det vendt ved at være rosende og beundrende. I min optik udstrålede hun enorm undertrykkelse, og jeg ville vide hvordan hun var inderst inde. Det var svært for mig at sætte ord på, for hun kunne ikke selv gøre det. Jeg læste hende efterhånden som en åben bog, selvom jeg ikke gad kaste hende ud på glatis. Jeg valgte i stedet at tale hende lidt efter munden, når hun forklarede sig. Sådan ville hun også undgå at stå til konfrontation overfor sig selv.

Jeg holdt allerede meget af hende, og det håber jeg også, at hun var klar over på daværende tidspunkt.

Jeg vågnede om lørdagen, og bemærkede at hun var online. Hun var rasende, men ville skrive senere. Hun ønskede mig en god dag, og kombinerede beskeden med et hjerte. Jeg var selvfølgelig lidt bekymret, men tog på arbejde og forsøgte få dagen til at gå, mens jeg ventede en besked fra hende. Jeg spurgte, om hun var okay, for jeg var begyndt at blive bekymret. Hun forsikrede mig, at alting var okay, men at hun havde brug for at være sig selv den dag. Jeg havde en klar mavefornemmelse om, at noget var gået fuldstændigt galt. Jeg havde dog ingen anelse om, hvad pokker det kunne være.

Hun kom lidt til sig selv hen af aftenen, så jeg spurgte hvad pokker der var sket.

Da jeg modtog forklaringen, skimmede jeg teksten, og da jeg så ekskærestens navn, følte jeg, at jeg døde indeni. Hendes gode hjerte og intention var blevet vendt til et kaos. Hun havde kørt sin ekskæreste hjem fra byen, hvor han endte med at overfalde en uskyldig mand, da hun skulle sætte ham af. Jeg ønsker ikke gå forfærdeligt i detaljer, da denne episode endte med at blive drejepunktet for vores lille tid sammen. Jeg måtte trække mig, for jeg kunne ikke klare det følelsesmæssigt. – Selvom det gjorde ondt at skrive, så fik jeg det gjort. Jeg gik i seng en halv time efter, på randen til at eksploderer i frustration. Jeg var ked af det på hendes vegne, og følte mig selv magtesløs.

Det var også her, at jeg ændrede navnet på telefonen fra ”Prinsesse” til hendes rigtige navn.

 

Hun modtog som bekendt blomsterne dagen efter, og reaktionen var på ingen måde den samme som første gang. Hun blev glad, men hun viste det ikke på samme måde. Jeg kunne mærke, at hun allerede havde ændret sig. Det er normalt ovenpå sådan situation. Jeg forsøgte være støttende, selvom mit hjerte græd efter hende. Det var hårdt. Særligt fordi jeg følte, at hele min chance for at finde ud af hvem hun var inderst inde, pludselig var væk fra det ene øjeblik til det andet. Jeg havde lagt en beskeden med blomsterne som sagde, at lejligheden vil være en ny start som hun skulle glæde sig til. Som et nyt kapitel.

Det var den første dag af mange, hvor interessen fra hendes side begyndte at blive dalende. – Jeg ville næsten kalde den mere tvetydig. Hun følte sig træt hele tiden, så jeg var godt klar over, at der var noget dybere som stak i hende. Hun fik nemlig dobbelt så meget søvn som mig.

Hun tog til foredrag som omhandlede stoffer, valg og konsekvenser. Hun indså en masse gode ting, som hun skulle tage med sig videre fra sit tidligere forhold til manden. Jeg havde det forfærdeligt svært på sidelinjen, for ønskede kun at hjælpe. Det er næsten umuligt at gøre, uden at modtageren føler, at man presser på. Jeg forsøgte dog.

Jeg havde svært ved at finde hoved og hale i det hele snart. Jeg ville hende, men det gjorde ondt på mig. Fremstod snart som en desperat type, selvom jeg egentlig bare ville banke fornuft ind i hovedet på hende. Tanken om at jeg havde fået hende til at græde var hård. Jeg havde nemlig lovet, at det kun var glædestårer fremover.

Jeg kastede et ultimatum for hendes eget bedste. Jeg satte hende over mig selv fra dag 1, fordi jeg vidste, at hun havde meget at arbejde med indeni. Alt jeg gjorde var med henblik på, at hun skulle finde ro og lykke. Kampen er fandens svær.

 

Jeg tror efterhånden, at jeg havde forsøgt, en håndfuld gange, at få hende til at indse, at man mister gode ting, hvis man holder på de dårlige. Det var bare svært for en kvinde at se, når hun ikke havde lært bedre i en tid, hvor hun skulle anses som ingenting. Jeg fordømmer den slags mænd i et forhold. Hun havde efterhånden bare 2342 undskyldninger for, hvorfor hun ikke havde lyst eller kunne til at springe ud i det.

Jeg stod med åbne arme, og hun var ikke et sekund i tvivl om, at jeg kunne løfte hende igennem helvede, hvis det skulle til. Der var bare et eller andet som gjorde, at hun ikke kunne give sig hen. Hun var bange for at blive såret.

Jeg forsøgte igen at være så forstående som muligt, mens jeg agerede støttende. – men hun brugte mig ikke længere som personen, hun ville ringe til, når hun havde noget på hjertet. Alle hendes grundprincipper var splittet fra den ene dag til den anden.

Hvis hun virkelig levede efter de mottoer, som hun lagde for dagen i starten, så var det nu et tydeligt bevis på, at hun var blevet behandlet som en sæk kartofler. Jeg ville dele mine erfaringer med hende, og håbe på, at hun måske tog det til sig. Der var intet signal; hun virkede som om, at hun tog imod mine råd, selvom jeg kunne mærke på hende, at det bare blev for at tale mig efter munden. Hun virkede faktisk mere og mere irriteret over, at jeg forsøgte at hjælpe hende.

 

Følg med næste søndag, når vi udgiver 4. del af serien “Forelsket i et knust hjerte”

Navne og lokationer er blevet ændret for at beskytte omtaltes identitet.