GENBRUG, SECONDHAND, VINTAGE: Østerbro

Tøjproduktion er verdens næstmest forurenende industri, skrev Politiken i en artikel for bare nogle få uger siden. Produktionen af tøj er alene ansvarlig for hele 10 % af verdens CO2-udledning.

Derudover smider vi over halvdelen af vores tøj ud som affald, hvis forbrænding også bidrager til tårnhøje CO2-udslip. Så hvis du omlægger dine tøj-forbrugsvaner til, at alting ikke altid behøves at være købt fra ny, kan du hjælpe til at lægge en dæmper på den stigning i forbrug og produktion, som har fundet sted i den globale tøjindustri de seneste år. Tænk derfor ikke kun på genbrug når du køber nyt tøj, men også når du skal af med dit gamle, da det er ligeså god stil at smide det af i den nærmeste genbrug.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, hvis man ikke er vant til at begå sig i genbrugsverdenen. Jeg er selv en hærdet genbrugsgænger; stort set hele min garderobe består (uden at lyve) af loppe- og genbrugstøj, og jeg lægger vejen forbi en biks i hvert fald en gang om ugen.

Og lad os samtidig lige komme genbrugsmyten/fordommen til livs og begrave den igen: genbrugstøj er ikke kun gammelt og slidt – tværtimod. Genbrugstøj er lige såvel kvalitetsstrik og silkebluser som ubrugte sko og flotte kjoler. Ved at købe genbrugstøj får jeg mest af alt gjort unikke kup for (ofte) næsten ingen penge.

Derfor har jeg strikket denne lille genbrugsguide, Østerbro-version, sammen til dig, der i forvejen elsker genbrug, men mangler nye steder at gå på rov, eller til dig, hvor genbrug er en hel ny verden, og er frisk på at gå på udforskning. 

$ = 5-100 kr               $$ = 50 – 400 kr                     $$$ = 300 kr+  

Selvom butikken er ret lille, er der altid proppet med gode ting og sager som glas, porcelæn, køkkengrej, elektronik, tasker, sko og tøj.

I første del af butikken kan man finde møbler, køkkenudstyr, accessories og andre brugsting. Længere inde møder man et kæmpe udvalg af alverdens bøger inddelt i alle mulige kategorier blandt andet biografier, fotobøger, kogebøger, historiebøger, fagbøger, skønlitterær. Derudover kan man finde et hav af vinyler, CD’er og DVD’er og deres tøjafdeling er også vældig fin. Her er der tøj og sko til både børn og voksne.

I denne butik finder man primært tøj, sko og tasker i god kvalitet og de har et stort udvalg af tøj fra fine jakker og kjoler til bukser og toppe i alle slags farver. De har stort set også altid stilletter og andre festsko.

Her finder man alt til børn i alle mulige aldre, lige fra tøj til godnat-læsning, billedbøger og legetøj.

En lille hyggelig butik som sælger lidt af hvert; tøj, sko, smykker, briller, bælter, bøger, tasker, pynt og køkken- og brugsting (i rummet inde ved siden af børneafdelingen – det tog lidt tid, før det gik op for mig, at dette rum fandtes). De har også altid lys, garn og diverse tekstiler.

Svalerne er en U-landsforening som i gennem salg af genbrugs- og Fair Trade varer samler penge til udviklingsarbejde i Indien og Bangladesh. Super fin og hyggelig butik hvor man som sagt ikke kun kan finde genbrugsvarer, men også importerede Fair Trade varer såsom håndlavede dekorationer, figurer, pynt, kurve, flet og blandet kunst

En relativt stor butik med et super fint udvalg af alskens tøj, sko, tasker og andre brugsting som køkkenudstyr, glas og porcelæn. Her har jeg ofte fundet pæne sko.

Som man ser allerede på butiksvinduet er dette en butik, hvor man med sikkerhed kan gøre sig fede retro fund. Butikken er fyldt med farver og mønstre og har altid et super bredt udvalg, som strækker sig lige fra kimonoer, paillet-tøj og buksedragter til klassisk denim. Både stil- og prismæssigt minder butikkens udvalg om hvad man kan finde i butikker som Episode, København K og Wasteland.

Hausfrau Deluxe sælger vintage og secondhand tøj samt accessories og andre små ting fra perioden 1930-1960’erne. Butikken er også at finde på Instagram @hausfraudeluxe, hvor man kan få et indblik i, hvilke ting der er til salg.

En sofistikeret second-hand butik, hvor man kan finde tøj, accessories og en del sko i mærker som Sonia Rykiel, La La Berlin, Alexander McQueen, Acne, Stella McCartney, Isabel Marant, Rick Owens og mange, mange flere. Butikken har også en børneafdeling og er at finde på Instagram @ranrosanna, hvis man vil følge lidt med i, hvad det er, de sælger.

I Haberdash finder man high-end secondhand tøj, sko, accessories og tasker af designere som Alexander Wang, Anna Sui, Balenciaga, Chanel, Louboutin, Celine, Prada og mange flere. Butikken har også Instagram @haberdashcph.

Denne fine butik på Østerbrogade sælger luksus secondhand tøj, både brugt og ubrugt, og er altid sæson aktuelle. Her kan du blandt andet finde mærker som Stine Goya, Malene Birger, Marc Jacobs, Miu Miu.

Grafik af Lasse Jacobsen Skytt