ITALIENSK FOR BEGYNDERE

 

Carmignano di Brenta

Jeg er taget til det Nordøstlige Italien for at besøge en veninde. En veninde jeg mødte for første gang for lidt over et par år siden, og som jeg senere hen har holdt kontakten med online, som de fleste andre langdistancevenskaber nu til dags.

Hun bor i Carmignano di Brenta, en lille landsby lokaliseret omkring 50 km fra Venedig og samtidigt relativt tæt på Verona, den famøse turistby kendt fra Shakespeares ‘Romeo og Julie’.

Min veninde bor med sin familie i en smuk, todelt og 400 år gammel landejendom, der har været i familiens hænder gennem adskillige generationer. Hende og hendes mor bor i den ene del og i den anden del bor mormor, morfar og oldemor. En oase med fokus på familien må man sige. – Nabohuset er sågar ejet af henholdsvis onkel og tante.

Ingen af de nulevende ønsker på noget tidspunkt at sælge, og med hele familien samlet så tæt på hinanden, som samboer, naboer og genboer, er den beslutning nok meget forståelig.

 

De råber og skriger – i sær mormoren. Og oldemor er 95 år og døv, så til hende råber de endnu højere. Man kan høre dem helt ude i haven og til tider er man i tvivl om de stadig blot taler om dagligdagens indkøb og strabadser, eller om de nu er skiftet til at føre en diskussion eller andre foretagender, der rent faktisk kræver at hæve stemmen.

Derudover kan ingen af dem engelsk. Alligevel prøver de ihærdigt at få information ud af mig: “Italy how is?” spørger de. Til det svarer jeg som regel tilbage på skraldeitaliensk af ren høflighed, “molto bello”, meget smukt.

Morfaren er ham i familien, der gør det største forsøg i kampen om at finde de rette engelske gloser, og selvom han er dårlig til engelsk og jeg til italiensk, får vi alligevel forstået en hel del af, hvad modparten siger.

Oldemoren er helt håbløs. Hun kan hverken engelsk eller huske, at jeg ikke taler italiensk. Så hver gang jeg passerer, forsøger hun at spørge mig om alverdens ting på et sprog, jeg ikke på nogensomhelst tænkelig måde forstår.

 

Selv min venindes venner, der studerer engelsk, har svært ved at kommunikere, og det bliver hurtigt et problem, når man er den eneste i forsamlingen, der både sprogmæssigt og kulturelt er på udebane. Det ender ofte med, at man bare sætter sig ned og smiler uforstående, mens de fortsætter aftenen på italiensk, og når man siger farvel og “nice to meet you”, er det også velvidende, at de nok heller ikke fik fat i den sætning.

Jeg havde regnet med denne sprogbarriere på forhånd, men at kommunikationen skulle være så svær, havde jeg ikke i selv min vildeste fantasi forudset. Barrieren skyldes nok til dels at alt fjernsyn er synkroniseret, og dels at engelsk som fag ikke er obligatorisk i skolen. Det er et problem, hvis du spørger mig.


 

Bassano del Grappa

// Piazza Libertà //

 

Bevæger man sig ud for den store jernport, der markerer indgangen til huset, og kører man herefter væk fra marker, får og høns, kommer man til Bassano.

‘Bassano’ eller ‘Bassano del Grappa’ er beliggende kun en 10 minutters kørsel væk fra min venindes hus. En fantastisk by fyldt med liv, kolde drinks og sprudlende italienere. Byen er kendt for ‘grappaen’, en drink mange vinentusiaster efter sigende skulle sætte pris på, endda så meget at køerne til at få fingre i disse lækre dråber er længere end til den bro, som ellers er byens arkitektoniske kendetegn.


 

´Notte Bianca´ – White night

Derudover tager mange til Bassano for nattelivet, og hver torsdag aften er dette helt unikt. Her er alle butikker rundt om ’Piazza Libertà’ (byens midtpunkt) åbne hele natten, der er live musik og mangfoldighed. Italienere i alle aldre.

 

Torvet er omringet af små barer med forvirrede tjenere og bartendere, der forgæves forsøger at holde styr på de hundredvis af mennesker, der alle bestiller hver sin yndlingsdrink. Deep bar, Leon bar, Caffe’ Ponte Vecchio. I midten står en italiensk gademusikant og forsøger sig med Johnny Cash, ‘I Walk the Line’. Senere spiller han en akustisk version af ‘Billie Jean’, dog med så højt et guitarspil at man må klemme kinderne mod sin nabos for at føre en samtale. Og efter et par italienske ballader runder han det hele af med Franz Ferdinand. Sangmæssigt er han ikke tilnærmelsesvis så dygtig, som de kunstnere hvis fodspor han forsøger at følge, men stemningen er der, og de lokale er vilde med det. Som aftenen går, strømmer flere og flere til, og alle klapper de, når hver en sang er sunget og spillet færdigt.


 

Cittadella

// Cittadella //

 

Du undrer dig sikkert over, hvorfor jeg endnu ikke har beskrevet min tur til Venedig eller Verona. Måske så du klip derfra i videoen og husker gaderne fra sidste års sommerferie. Måske ikke. Uanset hvad kommer vi til det nu. Og jeg undskylder meget, hvis en af disse er din yndlingsdestination, men hvor er Venedig og Verona bare definitionen af overprissatte turisthelveder! Godt nok er der smuk arkitektur og byopbygning, men mere end en dag kan man ikke tilbringe der, hvis man har lidt respekt for sig selv. Tag i stedet ud og oplev noget lokalt, det er mit råd.

Cittadella er en enormt hyggelig by der for lang tid siden har været brugt som militær udpost for nabobyen Padua. Her kan du smovse verdens bedste is i fantastiske omgivelser, og tager du derhen om aftenen, kan du opleve alt fra mavedans til trompetspil, en skærebrænderstemme der synger motown og fusionsjazz.

Dette er blot et lille dyk ned i noget af alt det, Italien har at byde på. Jeg glæder mig til at opleve resten en dag, for tilbage, det kommer jeg.