KAN VI BRYDE UD AF VORES PLASTIKVERDEN?

 

Det er endelig blevet sommer. Stranden og Bryggen kalder, og de fleste af os har sikkert allerede været et smut (eller tre) over Knippelsbro. Og hvis man ikke er blevet helt ufølsom overfor skrald i havnebilledet, så har man nok allerede spottet sin andel. Der er næsten altid en vandflaske, en gul indkøbspose eller et låg fra en to-go kop. Det kaldes ‘engangs’, som om at det bevidst var designet til at blive smidt ud efter brug, men er produceret af et af verdens mest hårdføre materialer.

 


Mini-guide til plastik og hvordan du bliver fri for det.

Plastik, og den råolie som det stammer fra, er en af de største forureningskilder i verdenshavene. Og samtidigt med, at det er et af de mest udbredte, resiliente materialer i verden, så er det giftigt as fuck. Også for os. Plast indeholder brandhæmmende kemikalier (da olie er ret brændbart), phthalater (som øger plastikkens elasticitet og levetid) og BPA (tilføjer til plastikkens hårdførhed). Det vender vi tilbage til.

I det sidste årti har vi produceret mere plastik, end vi har i det seneste århundrede. I 2016 alene udskilte hvert menneske på Jorden 136 kilo engangsplast. Lidt lommeregning fortæller os, at der i 2016 derfor blev udskilt 952 milliarder tons engangsplastik og af de 952 milliarder ton, røg 9 milliarder i havet. Det er svært at forestille sig, men det svarer til, at en fuld skraldevogn tømmes i havet hvert minut.

Kemiske lækager fra plastikken absorberes i havet, af marineplanterne og dyrene, og den samme proces finder sted din tandbørste, flamingo-bakke, dit gamle yndlingslegetøj og i din fleece-trøje. Det er seriøst overalt.


Lad mig fortælle dig hvorfor det er et problem.

30% af menneskeudskilt CO2 bliver absorberet af havet

Hvis oceanerne svækkes, vil den CO2 i stedet ryge ud i atmosfæren og yderligere bidrage til klimaforandringerne.

70% af den ilt vi indånder, kommer fra marineplanter

Vi afhænger af deres trivsel for at vedligeholde mængden og kvaliteten af ilt i vores atmosfære. Plastik udskiller toksiner, som forgifter plantelivet i havet. Plastik kan ikke nedbrydes naturligt. Det bryder op i små stykker, som med tiden vil blive til mikroplastik, alt imens de udskiller skadelige toksiner. Før eller senere vil det blive spist af et havdyr og på den måde bevæge sig op ad fødekæden; den selvsamme, som vi sidder på toppen af.

90% af diæter blandt marineliv indeholder nu plastmateriale. Det vil sige, at hvis du spiser fisk, skaldyr, tangsalat, grøntsager, som gødes med fiskeaffald, eller dyr, som fodres med disse grøntsager, så påvirker det dig.

De førnævnte kemikalier som findes i plastik, har vist sig at have adskillige negative indvirkninger på mennesker. Ikke nok med at de er blevet bevist kræftfremkaldende, kan de frembringe infertilitet hos både mænd og kvinder og kan også overføres fra mor til barn ved amning.

De brandhæmmende kemikalier har især vist sig at være hormonforstyrrende, forstået på den måde, at stoffet oplagres i lymfenoderne og efterligner hormoner, hvilket i sig selv har vist sig at bidrage til udviklingen af kræftceller.

Okay, nu trækker vi lige vejret. Inden det bliver for deprimerende, så lad os snakke løsninger.

 

Drop to-go løsningerne

Det er så kortsigtet. For kaffedrikkere findes der tusinde alternativer, som ikke indebærer plast i din arabica – og mindst lige så mange i vandflasker. Gå Grøn! og Suztain’s webshops har ret meget at byde på i denne afdeling. Særligt Gå Grøn har også sutteflasker til dem med bebs.

Mange supermarkeder, såsom Super Brugsen og Lidl, har nu stofposer liggende som alternativ til plastikposer – og ikke nok med at det er mega-sejt, så sparer du også en skilling ved at droppe dem – en del skillinger i længden.

 

Afskaf dit affald korrekt

I nogle tilfælde, kan det være nær umuligt at komme uden om plast. Her handler det om at gøre en lille indsats. Hvis du, ligesom størstedelen af Danmark, bor i et lejlighedskompleks, opfordres du til at drage nytte af de forskellige skraldespande, dér hvor du bor. Ja, skiltningerne ‘pap’, ‘metal’, ‘dagrenovation’ og ‘plast’ betyder faktisk noget! Hallelujah. Hvad enten du bor i lejlighed eller hus, så sorter dit affald hjemme, og hvis du drikker en sodavand, så smid den i pantautomaten, eller bedre endnu, giv den til en hjemløs. Pro-tip: Københavns Kommune og Frederiksberg kommune tillader nu at blød plast kan smides ud sammen med hård plast. Yay.


Bambus, bambus, bambus!

Bambus er et vildtgroende, naturligt alternativ til plastik. Der er ingen lækager af kemikalier, ingen bismage – og samtidigt med at det er sindssygt holdbart (check stilladsarbejde i Kina eller Bangladesh, hvis du har den mindste tvivl), så vil det også nedbrydes inden for en periode, som kan tolereres, hvis nu at din bambus-paptallerken ryger ud af båden. De fleste plastikvarer i hjemmet, såsom køkkengrej, tandbørster, for real engangsservice og kopper, kan udskiftes med bambus.


Og hvis du ikke vidste det, laves der nu også sneaks af ananasblade. Seriøst.

Det skal selvfølgelig nævnes, at os bosiddende i Norden ikke er de største syndere, når det kommer til selve udskillelsen af plastik i havet. Der er steder i verden, hvor tonsvis ryger i havet, hver eneste dag – oftest på grund af manglende ressourcer til ansvarlig afskaffelse af affald i det pågældende område. Men det er ikke kun dét, som det her handler om. Vi er alle sammen forbrugere. Når vi vælger sundere og mere bæredygtige alternativer til et utilstrækkeligt produkt, mindsker vi ikke kun den negative påvirkning af vores umiddelbare økosystem eller skaber en sundere livsstil for os selv, men vi bidrager til at sende et klart budskab til almægtige virksomheder om, at vi forlanger noget bedre. Og det er sådan noget, der skaber ændringer.

Selvfølgelig er plastik heller ikke det eneste, som vi skal bekymre os om. Der er tusinde andre ting, såsom hvordan olien, som plastikken laves af, bidrager til brud på menneskerettigheder eller hvordan fødevareproduktionen tømmer vores skove, have og jungler og udskiller flere drivhusgasser end alle vores biler tilsammen, men den tager vi senere.




Vil du gerne vide mere?


Dokumentaren A Plastic Ocean, som første skridt.

Og artiklen fra EcoWatch, om plastikforurening, inklusiv forslag til løsninger.