STOP MED AT RØRE MINE AFRO KRØLLER

Suger dit hår vand som en svamp? Kan man bruge dit hår som mikrofon? Kan man gemme ting i dit hår? Imens folk stiller mig de spørgsmål, rører de mit hår med deres beskidte fingre, uden min tilladelse. De synger ned i det, eller forsøger at proppe blyanter ind i det, og det skal stoppe nu!

 

Siden jeg kom ud af min mors mave, har mine brune krøller dannet en aura om mit hoved. En afro. Min mors gener har tilsmilet mig, men jeg har, i alle de år jeg har eksisteret på denne jord, måttet leve med, at folk rører ved mit hår. Uden at spørge om lov. ”Don’t touch my hair” synger sangerinden Solange i sangen med samme titel, med sin fulde ret til det. Fordi det føles så ydmygende, når folk tror, at det er okay at røre ved mit hår, uden at spørge om lov først. Som om jeg var en kæleged i zoologisk have.

Hvad er der seriøst galt med folk?

Da jeg var mindre, prøvede jeg at grine af det, men efterhånden som jeg er blevet en voksen kvinde, har jeg forstået, hvor hensynsløs en handling det er. Folk overskrider min grænse. Ja, jeg har minsandten utallige gange fået krænket retten til at bestemme over min egen krop. Og det forstår folk ikke, når jeg vrisser vredt af folk, hvis de rører ved mit hår. Uden at spørge om lov.

Fingrene kommer som oftest snigende bagfra henover min skulder og graver sig ned til min hovedbund. Nogle gange er det bare et klap på hovedet. Fingrene kommer også forfra og nogle gange fra siden. Og hver eneste gang det sker, er deres fingre allerede plantet nede i det, inden jeg når at åbne munden for at spørge om, hvad fanden de har gang i.

Det er fremmede mennesker som ofte tror, det er en joke, når jeg giver dem en opsang, for som de siger: “Jeg synes bare, det er så uroligt flot, dit hår”. Godt for dig, men fordi jeg synes, at du har pæne bryster, har jeg da ikke tænkt mig at røre ved dem, vel!?

Jeg ved også, at mine blonde, glathårede medborgere oplever at få rørt deres hår i fascination på de årlige ferier til syden. Forskellen fra min situation er dog: 1) Jeg er ikke på ferie i Danmark, 2) Det er mine danske medborgere, der udsætter mig for det her og 3) Det sker mindst 10 gange om året!

Du skal heller ikke spørge om, hvorvidt du må bruge din bakterieindsvøbte hånd, du har tørret dig selv i rumpetten med hele dagen, til at røre ved mit hår. Sågar heller ikke om du må røre det, hvis du betaler penge for det (ja, det her er sket for mig engang). Og jeg er ikke den eneste, der er træt og har oplevet det utallige gange før. Den amerikanske forfatter Phoebe Robinson, som har skrevet “You can’t touch my hair”, oplever det samme i USA, og det er desværre meget vedkommende i dagens Danmark.

 

Danmark er i takt med globaliseringen i højere grad blevet et multikulturelt samfund. Det betyder også, at flere som mig med afro-krøller vil blive en del af vores bybillede. Og tro det eller ej, folk med afro-krøller har også dårlige hårdage ligesom alle jer med glat hår. Og vi kan alle blive enige om, at når man har en dårlig hårdag, så er der slet ikke nogen, som skal røre ved ens hår!

Når folk umotiveret rører ved mit hår, leder det mine tanker hen til dengang man havde slaver buret inde i de danske zoologiske haver. Det gør det, fordi jeg stammer fra selvsamme sted, hvor slaver blev fragtet under uhumske forhold i skibe til landet. For at blive udstillet, kigget på og sat spørgsmålstegn ved deres ”eksotiske” udseende.

Når en fremmed rører mit hår, føler jeg mig som en eksotisk plante fra en anden planet, men faktum er, at der lever omtrent 1.2 milliarder mennesker med samme hårtekstur og her snakker vi kun kontinentet Afrika. Klart, at jeg er en minoritet i Danmark med mine afro-krøller, men det giver dig stadig ikke ret til at røre ved dem!

Så næste gang du ser mig og mine afro-krøller, eller en hvilken som helst anden person med afro-krøller, så lad venligst være med at røre ved dem uden at spørge om lov.

Lad faktisk bare være med at spørge overhovedet.

 

Illustration af Lasse Jacobsen Skytt